Udgivet i

Skolehunde

English Deutsch

Hunde øger trivsel

Hunde går oftest under betegnelsen ”menneskets bedste ven”. Hvilket er yderst passende, for jeg synes selv det passer rigtig godt til mig, Polo. Min mor, far og jeg er uden tvivl bedste venner. Det har vi været siden den dag mine forældre købte mig. Mine forældre passer på mig og nusser om mig. Hvis jeg er heldig, får jeg lov til selv at vælge snacks når vi er henne i dyrebutikken. Jeg passer også godt på min mor og far. Jeg gør hvad jeg kan, for at holde deres humør højt. Min far har lært mig cirkustricks, som er en sikker vinder hver gang.

Jeg har fornøjelsen af tit at være med mine forældre på arbejde, hvilket jeg er rigtig glad for. Der er så mange søde mennesker. De ansatte er altid klar på at lege lidt med mig. Jeg har lagt mærke til, at når jeg kommer med min bold og gerne vil lege, bringer det et lille ekstra smil frem. Undersøgelser viser, at en hund på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutioner er godt. Det øger trivslen og forhindre stress.

Skolehunde i danmark

Det er i Danmark blevet mere udbredt at have en såkaldt ”skolehund”. En skolehund fungerer som elevernes bedste ven. Lige som jeg er for mine forældre. En skolehund er med til at øge trivslen i klassen. Den skaber et højt og smittende humør. Desværre er der børn, der ikke har nogle bedste venner. Her har disse børn stor glæde af en skolehund.

Samson arbejder som skolehund ligesom Thomas og Daisy. Han bærer et 2-farvet hundetegn. Se det her.

Skolehunden Thomas, er en golden retriever på otte år. Han er med sin mor på arbejde hver dag på Resen Skole, Skive. Han er med til at give børn med særlige behov en meget bedre dag. Med Thomas i klassen lærer børnene om omsorg, lydighed og om det at være der for hinanden. Det viser sig, at koncentrationsevnen er højere, når Thomas er til stede. Børnene kan gå en tur med Thomas sammen med en voksen, og på den måde komme på andre tanker. Jeg er sikker på, at Thomas nyder en gåtur, lige så meget som jeg gør.

Daisy er en Golden Retriever på to år. Hun har også fornøjelsen af at være en skolehund. Hun går ligeså med sin mor på arbejde hver dag, på Østbirk Skole. Hun har været i den samme klasse siden børnene begyndte i skole. Daisy går derfor nu i 2. klasse. Daisy er en sød og rolig hund. Hun nyder også at være hjemme og få en god middagslur, hvis hun en dag ikke er med sin mor på arbejde.

Dog er det ikke nemt at blive en skolehund. Det kræver nemlig noget særligt. Hunden skal være fyldt to år, og skal kunne klare skiftende omgivelser og ofte megen larm. Hunden skal være privat og skal være i god fysisk stand. Den skal kunne løbe og lege med børnene, såvel ude som inde. Det er tit de rolige hunderacer der bliver skolehunde, såsom Golden Retriever eller Labrador.

En fremtid som skolehund?

Jeg gad godt være en skolehund. Det må være en så dejlig en følelse at kunne hjælpe til, og give børnene lyst til at komme i skole hver dag. Derfor er jeg glad for at komme med min mor eller far på arbejde næsen hver dag. På den måde kan jeg give deres ansatte en bedre dag.

Ønsker du at vide mere? – Læs her: