I dag har jeg fødselsdag. Jeg bliver 2 år gammel.
Det lyder ikke af meget, men det svarer til at jeg er ca. 24 menneske år. Så jeg er voksen nu. – Og så alligevel ikke…
Jeg kan nemlig stadig godt lide at opføre mig lidt som en hvalp. Det bliver jeg nok ved med, til jeg er omkring tre eller fire år gammel.
Mit høje energiniveau lægger jeg vist aldrig fra mig. Jeg er ret legesyg til tider. For eksempel har jeg en frisbee, som er så skøn at fange i luften.
Jeg har også en bold, som jeg helst skal gribe inden den falder på jorden 2. gang. Og så er jeg ved at lære at gå spor… Jeg skal nok lære det.
Jeg tilhører en af verdens klogeste hunderacer. – Hvis ikke en klogeste!
Jeg kan rigtig mange kommandoer, og nogle siger vi kan skelne op til 5000 ord. Min menneskemor tager mig til hundetræning næsten hver mandag. Vi træner lydighed klasse C lige nu og jeg glæder mig til vi skal til eksamen i november.