Udgivet i

Gul sløjfe betyder: “Lad mig være”

English Deutsch

En gul sløjfe på en hundesnor signalerer, at hverken mennesker eller dyr skal nærme sig.

Jeg trives med at hilse på mange andre hunde. Det er skønt at få lov at snuse og lege. – Og gerne så frit som muligt. Min menneske-mor startede tidligt med “social træning”, som hun kaldte det. Jeg forstod ikke helt, hvad meningen var med ”social træning”, men jeg elskede det den gang, – og gør det stadigvæk.

Det har altid været en fornøjelse for mig at møde nye mennesker og andre hunde. Jeg bliver altid glad, når der kommer besøg på arbejde, eller når vi er på tur i skoven og der nogen som gerne vil hilse. Jeg ved dog godt, at det ikke er alle hunde, der har det som mig.  Derfor er det rigtig fint at kunne bruge en gul sløjfe på hundesnoren.

Der kan være mange grunde til, at en hund ikke bryder sig om, at man kommer den nær.
Det kan eksempelvis være, hvis hunden er syg og har brug for ro. Men det kan også være, at den har et operations-sår, at den er i løbetid eller lider af angst. Hvis en hund har haft en dårlig oplevelse med andre hunde eller mennesker kan det tage flere år at komme sig over den ubehagelige oplevelse. – For nogle vil den måske aldrig forsvinde.

Man kan også bruge en gul sløjfe, når en hund skal lære at færdes trygt i større forsamlinger, eller hvis man vil træne lydighed i offentligt rum. I sådanne tilfælde er opmærksomhed fra uvedkommende uønsket. – Så hvis du ser en hund med gul sløjfe på hundesnoren, er det bedst at lade den være i fred.
Læs artikel på dr.dk om brugen af gule sløjfer.

Gratis gult bånd:

Proftag ønsker, at det skal være en god oplevelse for alle at være ude og gå tur. Derfor kan kunder bestille et GRATIS gult bånd med hvert køb. Find gult bånd her.

Proftag har fået henvendelser fra kunder, der ønsker machende gule hundetegn.
-Alle hundetegn nedenfor findes i gul.