Udgivet i

Evighedsgaranti

Hos Proftag tilbyder vi nu evighedsgaranti på alle vores hundetegn.
Det betyder, at hvis dit hundetegn knækker, bøjer eller at farven falder af, så kan du få et helt nyt hundetegn med samme gravering hos os uden beregning.

Evighedsgarantien gælder uanset hvor gammelt dit hundetegn er.
Hundetegnet skal blot retuneres til os, så det eneste du evt. betaler for, er fragten.

Udgivet i

DKK´s Internationale dobbeltudstilling 2019

Jeg har haft en skøn weekend.
Jeg har tilbragt det meste af weekenden i selskab med familien, en god kollega (Nina) og masser af skønne hunde. Vi var afsted til Dansk Kennel Klubs International Dobbelt Udstilling 2019 i Messecenter Herning.

Her havde en masse dygtige hunde og deres ejere besluttet sig for at mødes, og vise hvad de kunne.
– Og hold da op de var dygtige! Faktisk var de så dygtige, at jeg nu har fået besked på at stramme mig lidt an…

Jeg er jo en erfaren herre på 3 år. Så jeg troede egentlig, at jeg havde set hvad der var at se, og mødt alle salgs hunde i hele verden. Men der tog jeg fejl.

Vi mødte bla. en nuttet, forsigtig lille Corgi og og en stor, venlig Irsk Ulvehund på imponerende 120 cm. og 90 kg.

Det var lidt uvant for mig, for jeg plejer altså at være en af de store… Men ikke denne dag.

Vi fik en pokal med hjem. Ja, vi havde den såmænd også med derned. Men nu er den fyldt med lodsedler og blandt dem findes en vinder af en Kay Bojesen mini-Abe. Hvem mon det bliver…

Jeg er i øvrigt blevet fotomodel. Det har vi masser af sjov med.
Du kan se mig på diverse roll-ups og reklamer.

Det er også mig, der sidder model til det nye Slide-on hundetegn.

Se lige en smuk hund på standeren nedenfor.

Udgivet i

At rejse med hund

Min familie elsker at rejse med hund. Det nyder jeg godt af.
En af Danmarks mest folkekære forfattere sagde engang: “At rejse er at leve.” ( H. C. Andersen, 1855.)
– Sådan har jeg det også.

Jeg elsker at være sammen med min familie. Jeg tror, det er tilfældet med alle hunde. Vi er flokdyr og stærkt knyttede til vores nærmeste. Derfor tager jeg gerne med på rejser.
Min familie og jeg har besøgt de fleste lande i Europa. Jeg har eget pas og alle de vaccinationer, som er påkrævede. Det er selvfølgelig lidt træls sådan at skulle til dyrlægen. Mest fordi jeg hellere bare gerne vil lege eller tage mig en lur. Min dyrlæge er såmænd mægtig rar. Hun har nogle helt særlige lækre godbidder til mig hver gang jeg kommer.


Tag hunden med

Det er ikke alle familier der har mulighed for at tage på rejse med hund. Det stiller nogle krav til rejseform, vaccinationer, indkvartering o.a.

For at gøre det nemmere for andre familier at tage deres hund med på rejse vil jeg i senere blogindlæg komme med gode råd til et hundeliv på farten.

Det kunne være så skønt, hvis flere hunde kunne få mulighed for at rejse godt og sikkert med deres familier.

Hund på kørertur i det syd-franske landskab
Polo på kørertur i det syd-franske landskab
Polo og familie på cykeltur til Bargemont.

Vi kører ikke kun i bil, når vi er ude at rejse. Vi både cykler og går lange ture. Min familie har gerne deres cykler med og så tager vi på en rolig tur ud i det blå.

Der er masser af flot natur natur at se på for de to-benede og masser at snuse til for mig med fire poter.

Jeg elsker at gå ture og har brug for at gå rigtig langt en gang imellem. Derfor passer det mig helt perfekt at min familie tager mig med på lange vandreture.


Her er billeder fra mine mange rejser med familien. Der er bla. billeder fra en lækker vandretur på 12 km. i nærheden af Claviers, Frankrig. Vi besøgte det smukke Saint Anne Chapel og nød den vidunderlige udsigt.

Udgivet i

Skolehunde

Hunde øger trivsel

Hunde går oftest under betegnelsen ”menneskets bedste ven”. Hvilket er yderst passende, for jeg synes selv det passer rigtig godt til mig, Polo. Min mor, far og jeg er uden tvivl bedste venner. Det har vi været siden den dag mine forældre købte mig. Mine forældre passer på mig og nusser om mig. Hvis jeg er heldig, får jeg lov til selv at vælge snacks når vi er henne i dyrebutikken. Jeg passer også godt på min mor og far. Jeg gør hvad jeg kan, for at holde deres humør højt. Min far har lært mig cirkustricks, som er en sikker vinder hver gang.

Jeg har fornøjelsen af tit at være med mine forældre på arbejde, hvilket jeg er rigtig glad for. Der er så mange søde mennesker. De ansatte er altid klar på at lege lidt med mig. Jeg har lagt mærke til, at når jeg kommer med min bold og gerne vil lege, bringer det et lille ekstra smil frem. Undersøgelser viser, at en hund på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutioner er godt. Det øger trivslen og forhindre stress.

Skolehunde i danmark

Det er i Danmark blevet mere udbredt at have en såkaldt ”skolehund”. En skolehund fungerer som elevernes bedste ven. Lige som jeg er for mine forældre. En skolehund er med til at øge trivslen i klassen. Den skaber et højt og smittende humør. Desværre er der børn, der ikke har nogle bedste venner. Her har disse børn stor glæde af en skolehund.

Samson arbejder som skolehund ligesom Thomas og Daisy. Han bærer et 2-farvet hundetegn. Se det her.

Skolehunden Thomas, er en golden retriever på otte år. Han er med sin mor på arbejde hver dag på Resen Skole, Skive. Han er med til at give børn med særlige behov en meget bedre dag. Med Thomas i klassen lærer børnene om omsorg, lydighed og om det at være der for hinanden. Det viser sig, at koncentrationsevnen er højere, når Thomas er til stede. Børnene kan gå en tur med Thomas sammen med en voksen, og på den måde komme på andre tanker. Jeg er sikker på, at Thomas nyder en gåtur, lige så meget som jeg gør.

Daisy er en Golden Retriever på to år. Hun har også fornøjelsen af at være en skolehund. Hun går ligeså med sin mor på arbejde hver dag, på Østbirk Skole. Hun har været i den samme klasse siden børnene begyndte i skole. Daisy går derfor nu i 2. klasse. Daisy er en sød og rolig hund. Hun nyder også at være hjemme og få en god middagslur, hvis hun en dag ikke er med sin mor på arbejde.

Dog er det ikke nemt at blive en skolehund. Det kræver nemlig noget særligt. Hunden skal være fyldt to år, og skal kunne klare skiftende omgivelser og ofte megen larm. Hunden skal være privat og skal være i god fysisk stand. Den skal kunne løbe og lege med børnene, såvel ude som inde. Det er tit de rolige hunderacer der bliver skolehunde, såsom Golden Retriever eller Labrador.

En fremtid som skolehund?

Jeg gad godt være en skolehund. Det må være en så dejlig en følelse at kunne hjælpe til, og give børnene lyst til at komme i skole hver dag. Derfor er jeg glad for at komme med min mor eller far på arbejde næsen hver dag. På den måde kan jeg give deres ansatte en bedre dag.

Ønsker du at vide mere? – Læs her:

Udgivet i

Hundeejere lever længere

Den lille Beagle Poul bærer et grønt hundetegn med mandetegn.
Den lille Beagle Poul bærer et grønt hundetegn med mandetegn.

Jeg gør livet bedre for min far og mor. Det er jeg sikker på. – Hvad skulle de dog gøre uden mig.

Noget af det bedste jeg ved, er når min mor eller far tager mig med ud i den friske luft. Uanset om det er en lille smuttur i haven eller en lang gåtur i skoven, så syntes jeg, det er skønt at komme ud. Jeg elsker at komme udenfor, indånde den friske luft, hilse på andre hunde og snuse mig frem til om alt er i orden i nabolaget. Uanset vejret elsker jeg at komme ud. Specielt hvis vi skal et sted hen, hvor jeg kan få snoren af og løbe frit.

Når vi er ude at gå, møder jeg ofte andre hunde, der er på tur med deres forældre. Det er ikke kun mig der falder i snak med nye bekendtskaber, det samme gør min mor og far. Oftest snakker de om os hunde, fortæller sjove historier om os eller deler gode råd med hindanden. Jeg har lagt mærke til, at de hundeejere vi møder på vejen altid har et smil på læben og gerne vil hilse. På den måde lærer vi hinanden meget bedre at kende i kvarteret.

Undersøgelser viser, at uanset om du er en Border Collie – som jeg – eller en helt anden race, så er du med til at gøre din mor og far sundere og gladere. Hundeejere har mindre risiko for at blive ramt af hjertesygdomme og depression, netop fordi vi sørger for daglig motion, uanset vind og vejr.

Med en hund i hjemmet er der altid en at snakke med. Det er hyggeligt og rart. Man er aldrig helt alene hjemme. Selvom jeg er et par år gammel efterhånden, så kan jeg godt lide at lege med bold og sidde på skødet. Jeg bliver aldrig for stor til at sidde på skødet. Det synes jeg ikke selv ihvertfald.

Jeg bliver så begejstret, når jeg kan gøre mine forældre glade. Jeg elsker, at deres deres øjne stråler når jeg tager i mod dem efter en lang arbejdsdag. – Og hvis de så har tid at kramme med mig eller lege tagfat, så er alt bare perfekt.

Artikler

Internationale studier

Udgivet i

Molly reddet efter 10 måneders ensomhed

Det er hjerteskærende for mig at tænke på, hvordan livet må være uden min far og mor. – Altså uden mine ejere…
Det utænkelige skete for 10 mdr. siden for lille Molly på 20 måneder: Hun blev væk fra sin nye familie efter kun at have boet der i knap et døgn. Det er klart, at det må have været svært at finde hjem igen efter så kort tid i et nyt kvarter.

Efterfølgende var Molly uden opsyn og omsorg i 10 lange måneder. Flere gange blev hun set af forbipasserende i det område omkring Horsens, hvor den sky hunde-pige gemte sig. Hun var meget sky og lod ingen nærme sig. Derfor endte det med, at den frivillige indsats “Hundefælden” stillede en fælde til rådighed. Det var det som skulle til. – Molly blev fanget.

Hos Dyreværnet kunne de hurtigt konstatere, at Molly ikke var underernæret. Men at det var længe siden, hun var blevet nusset og taget hånd om. Hun stank som en losseplads og trængte til et bad.

Molly har i dag fået et nyt hjem. Hun bor nu permanent hos Susanne og Ole Harbo, der giver hende masser af omsorg og lange dejlige gåture. Ægteparret bor på landet, og jeg er sikker på, at Molly nyder at have plads til leg og løb – ligesom jeg selv.

Molly passer perfekt ind i den lille familie. Hun er endt i et hjem med stor erfaring med hunde. Hvilket er rigtig godt. For det kræver noget ekstra at gøre en sky hunde-pige som Molly tryg igen. Det er dejligt, at Molly har fundet sig et godt hjem og en ny kærlig familie.

Billede af hundetegn formet som hjerte med indgraveret tekst.
Hundetegn med gravering på begge sider.

Jeg håber at Molly i sit nye hjem hurtigt får sig nyt hundetegn med de nødvendige oplysninger, så hun kan blive fulgt hjem, hvis uheldet skulle ske igen.
Et hundetegn kan være en stor hjælp, hvis en hund bliver væk fra deres ejer. Så kan man hurtigt set hvor hunden bor, og kontakte ejeren. Hvis du en dag finder en løs hund uden ejer i syne, så kig efter et hundetegn. Men det kræver også at hunden er tryg nok ved mennesker til at lade dem komme nær, og det var Molly ikke.
Mit hundetegn har både navn og telefonnummer på mine menneske-forældre, så jeg hurtigt kan blive fulgt hjem igen, hvis jeg bliver væk.

Dyreværnet gør en stor indsats for at hjælpe dyr med at finde nye hjem. Måske du kan finde et nyt medlem af familien her: https://dyrevaernet.dk/adopter-dyr/

Du kan læse mere om Molly her:

Udgivet i

Aktiv hund i Frankrig

Aktiv hund med robust hundetegn
Polo er en særdeles aktiv hund med behov for et robust hundetegn. Klik på billedet og se hvilket han bruger.

Jeg er på tur med min mor og far i Sydfrankrig lige nu.

Det har regnet rigtig meget, men jeg kan godt lide det. Jeg er en aktiv hund som elsker at færdes i naturen, snuse til alting  og blive rigtig beskidt.

Vi går lange ture hver dag i naturen. Vi cykler også ret tit, og jeg leger gemmelege med min mor. Det er jeg ved at blive ret god til.

Min mor og far har plukket oliven i mange dage og det er dejligt, for så er de udenfor sammen med mig. De sender mig i alle mulige retninger efter en pind, og jeg synes det er sjovt. Jeg bliver aldrig træt af den leg. Uanset om om det regner eller sner.

Udgivet i

Gul sløjfe betyder: “Lad mig være”

En gul sløjfe på en hundesnor signalerer, at hverken mennesker eller dyr skal nærme sig.

Jeg trives med at hilse på mange andre hunde. Det er skønt at få lov at snuse og lege. – Og gerne så frit som muligt. Min menneske-mor startede tidligt med “social træning”, som hun kaldte det. Jeg forstod ikke helt, hvad meningen var med ”social træning”, men jeg elskede det den gang, – og gør det stadigvæk.

Det har altid været en fornøjelse for mig at møde nye mennesker og andre hunde. Jeg bliver altid glad, når der kommer besøg på arbejde, eller når vi er på tur i skoven og der nogen som gerne vil hilse. Jeg ved dog godt, at det ikke er alle hunde, der har det som mig.  Derfor er det rigtig fint at kunne bruge en gul sløjfe på hundesnoren.

Der kan være mange grunde til, at en hund ikke bryder sig om, at man kommer den nær.
Det kan eksempelvis være, hvis hunden er syg og har brug for ro. Men det kan også være, at den har et operations-sår, at den er i løbetid eller lider af angst. Hvis en hund har haft en dårlig oplevelse med andre hunde eller mennesker kan det tage flere år at komme sig over den ubehagelige oplevelse. – For nogle vil den måske aldrig forsvinde.

Man kan også bruge en gul sløjfe, når en hund skal lære at færdes trygt i større forsamlinger, eller hvis man vil træne lydighed i offentligt rum. I sådanne tilfælde er opmærksomhed fra uvedkommende uønsket. – Så hvis du ser en hund med gul sløjfe på hundesnoren, er det bedst at lade den være i fred.
Læs artikel på dr.dk om brugen af gule sløjfer.

Gratis gult bånd:

Proftag ønsker, at det skal være en god oplevelse for alle at være ude og gå tur. Derfor kan kunder bestille et GRATIS gult bånd med hvert køb. Find gult bånd her.

Proftag har fået henvendelser fra kunder, der ønsker machende gule hundetegn.
-Alle hundetegn nedenfor findes i gul.

Udgivet i

Polo 2 år

Polo har fødselsdag - 2 år.I dag har jeg fødselsdag. Jeg bliver 2 år gammel.
Det lyder ikke af meget, men det svarer til at jeg er ca. 24 menneske år. Så jeg er voksen nu. – Og så alligevel ikke…

Jeg kan nemlig stadig godt lide at opføre mig lidt som en hvalp. Det bliver jeg nok ved med, til jeg er omkring tre eller fire år gammel.

Mit høje energiniveau lægger jeg vist aldrig fra mig. Jeg er ret legesyg til tider. For eksempel har jeg en frisbee, som er så skøn at fange i luften.
Jeg har også en bold, som jeg helst skal gribe inden den falder på jorden 2. gang. Og så er jeg ved at lære at gå spor… Jeg skal nok lære det.

Jeg tilhører en af verdens klogeste hunderacer. – Hvis ikke en klogeste!
Jeg kan rigtig mange kommandoer, og nogle siger vi kan skelne op til 5000 ord. Min menneskemor tager mig til hundetræning næsten hver mandag. Vi træner lydighed klasse C lige nu og jeg glæder mig til vi skal til eksamen i november.

Udgivet i

Nye hvalpe

Plo er blevet onkel til et skønt kuld hvalpeJeg er blevet onkel til helt vidunderlig flok hvalpe. – Er de ikke skønne?

Min mor har fået et nyt kuld hvalpe. Hvor er de dog kære. Jeg nyder at se på dem og lege med dem.

Hvor er de dog små- og der er mange af dem. Måske dette er min chance for at komme i sving som hyrdehund.

Jeg havde egentlig troet at de små ville se op til mig, nu hvor jeg er storebror. At jeg ville kunne holde styr på dem og at de kunne være en lille flok som jeg kunne passe på. – Men nej. Det er en flok små, glade og legesyge lømler…

Her er aldrig ro. Men det er skønt. For jeg elsker når der er fart over feltet.

 

Udgivet i

En hyrdehund på sommerferie

En hyrde-hund sommerferieJeg skal på bondegårdsferie hos min mor og mormor.

De har mega mange får, som vi skal passe på. Jeg er ikke så god til det med at hyrde dem, men jeg gør mit bedste.

Det mit helt store ønske at lære at hyrde en flok. Faktisk kan jeg slet ikke lade være med at prøve. Men det går ikke så godt. Når jeg prøver, spredes flokken, og så bliver jeg frustreret og nedtrykt. Men jeg giver ikke op.

Jeg er sikker på at det vil lykkes en dag.

Udgivet i

Hej fra Polo

Polo leger med bold.Jeg hedder Polo og jeg er firmahund hos Jydsk Emblem Fabrik. Faktisk er jeg med på arbejde hver dag, når min mor eller far har luftet mig i skoven.

Af race er jeg er en Border Collie. – Sådan én der hyrder får. Til hverdag møder jeg ikke så mange får. Til gengæld er der masser af rare mennesker, som jeg kan lege med.

Jeg er rigtig god til at spille bold med alle herude… Og jeg elsker at se fodbold på TV.